DEN LILLE SKOLE I KØBENHAVN

                - En lilleskole i Brønshøj

 

Billedet på sidehoved

Billedkunst

 

- Når vi møder kunsten kan vi være heldige, at den går ind og vækker nogle mennesker, som vi næsten vidste, at vi var.

Lewis Hyde, 1993, oversat

Billeder giver et rigere følelsesliv. Billeder kan bidrage til at styrke følelsen af at være i et kulturelt fællesskab og samtidig byde på åbninger til at turde bevæge sig videre ud i eventyret udenfor. Gennem billedkunstundervisning får børnene indsigt, erfaring og oplevelser med det visuelle, så billedverdenen kan åbne sig for dem og de derigennem selv åbner sig for billeder af forskellige udtryk og genrer. 

Æstetiske læreprocesser er identitetsdannende. De indbyder til at lede efter alternative måder til at forstå sig selv og sin samtid. 

Når børnene eksperimenterer med billedkunst, arbejder de skabende og innovativt. Skabende og innovative arbejdsprocesser bidrager til at skabe reflekterende, nysgerrige og engagerede mennesker. 

I lilleskolens billedkunstundervisning er det centralt, at børnene bliver bevidste om forskellige billedgenrer og deres forskellige virkemidler, for at de kan forholde sig nuanceret, åbent og kritisk til den voksende visuelle kultur, som danske børn er en del af - samt for at de selv kan bruge visuel kultur som bevidst kommunikation.

Vi underviser derfor børnene i, at de kan se på billeder på flere forskellige måder og at det blik, som de bruger til at betragte et billede med, har afgørende betydning for deres personlige oplevelse af billedet. Vi underviser ligeledes børnene i, at det visuelle udgør en bred vifte af betydninger: Billeder kan for eksempel udtrykke indre forestillinger som glæde, sorg; de kan være smukke, ækle, chokerende, de kan være blikfang, de kan være reklame for noget, de kan være dokumentation og meget andet.

Børn omgiver sig med mangeartede billeder til dagligt. Billeder skal forstås bredt: såvel flade som rumlige og digitale billeder. Altså alt fra Matisse til børnetegninger, tegnefilm, Lego-reklamer, arkitektur, skulpturer, installationer, computerspil og Pokemonkort.

I skolen beskæftiger børnene sig med billeder, både når de selv skaber billeder og når de bruger billeder i alle mulige sammenhænge: maler, tegner, laver collager, former med ler, laver figurer i gips, pap, skrammel og andre materialer, bygger arkitekturmodeller, ser på billeder, snakker om billeder, udstiller, fotograferer, bytter billeder, forærer dem væk, har dem på tøjet.

Når vi taler om billederne i undervisningen, foregår det i tæt tilknytning til det oplæg, som børnene har arbejdet efter: Hvis opgaven er at male mange forskellige grønne nuancer i et billede med forskellige penselstrøg, så er fokus på de grønne nuancer og penselstrøgene og andet er underordnet, for eksempel om perspektivet er mere eller mindre korrekt.

 

Hvis opgaven for eksempel er at udtrykke bevægelse i en lerfigur, så er det bevægelsen, vi kigger efter. Så hvis den aktuelle figur er lavet med mange detaljer, så er det detaljernes betydning for bevægelsesudtrykket, vi taler om i denne opgave. Hvis opgaven er at lave en figur, som forestiller en engel, så snakker vi om, hvordan konventionen for en engel er og vi kigger på, hvorvidt konventionen er fulgt eller om den bevidst er twistet i de figurer, som børnene har lavet.

 

Vi underviser i kunsthistorie ved at brede kunstbegrebet ud til at omfatte andet og mere end det ekspressionistiske maleri, som børnene ofte forbinder med kunst.

Vi præsenterer billedkunsten og enkelte kunstnere udvælges eksemplarisk, i en forståelse af, at både børn og voksne kan tumle med de samme eksistentielle temaer i billederkunst (liv/død, glæde/sorg, skønhed/grimhed m.m.).

Vi tager på museumsbesøg med børnene, for at de kan møde de originale værker og lære hvordan det forventes, at man opfører sig på et museum. 

 

Eksempler på undervisningsforløb:

Blande farver af de tre grundfarver og undersøge hvordan farver påvirker hinandens udtryk:

Formålet er at skærpe børnenes opmærksomhed og bevidsthed om farvenuancer, -toner og -klange. Pædagogisk repræsenterer eksemplet en bevidst undersøgende aktiv tilgang til billedarbejde i en givet ramme, hvor børnene udfordres til at prøve sig selv af indenfor sikre rammer som afsæt for eksperimenter. Fælles afsæt: snak om røde ting – gule ting: rød og gul har mange nuancer. Hvert barn blander rød og gul plakatfarve på en palet til maximalt antal nuancer, som efterfølgende bruges til at male med på gråt A3 tegnekardus, hvor både mørke og lyse farver træder bedst frem.

 

Opgaven er at undersøge farveklange samt penselstrøg som struktur i overfladen - ikke at male pæne billeder med genkendelige motiver. Derefter ny palet; rød, gul, hvid og sort i samme proces med at blande og male. Forløbet gentages med kombinationer af grundfarverne.

Dette kan følges op af et kæmpe fællesmaleri, malet til musik, hvor musikkens rytme og kroppens bevægelser afspejles visuelt og kan evt. bruges i et teaterstykke, hvor børnene maler på store staffelier til levende musik og farverne blandes direkte på lærredet, så publikum kan følge med.

Installationskunst:

I processen arbejder børnene med de fire dimensioner for at skabe en undervandsstemning på biblioteket. Ved døren dykker man ind gennem grøn, blå, turkise strimler til et rum indrettet med en dykker hængende I loftet, akvarier med undervandstableauer, fisk, havfruer, blæksprutter alle vegne og en undervandslydkulisse. 

Udsmykning af legepladsen: 

Et hold på tværs af hjemmegrupperne lavede i en emneuge det mosaikbillede, der hænger på Schrøders husmur. Det fælles oplæg var bøger med mosaikker fra Ravenna og det gamle Grækenland. Børnene arbejdede udendørs. De smadrede glaserede fliser, lavede skitser og arrangerede og limede mosaikstumperne på 12 plader, som tilsammen udgør et stort fællesbillede. Mosaikbilledet tåler både vind og vejr, så børnene kan gense det, når de besøger skolen som gamle børn.