DEN LILLE SKOLE I KØBENHAVN

                - En lilleskole i Brønshøj

 

Billedet på sidehoved

Matematik

Formålet med matematikundervisningen på Den lille Skole i København er:

  • at vække børnenes nysgerrighed og deres lyst til at eksperimentere og udforske deres omverden ud fra et matematisk perspektiv.
  • at give børnene forudsætninger for at kunne bruge matematikkens begreber og metoder i dagligdagen og i deres forståelse af verden.

 

Matematikundervisningen tager udgangspunkt i den viden og de erfaringer børnene har. Vi arbejder med matematikkens begreber og metoder ved at undersøge det nære og konkrete, således at børnene får en oplevelse af, at matematikken er håndgribelig.

Dels arbejder vi med matematikken i tværfaglige emner – og dels træner vi de matematiske regnearter og metoder, så færdighederne automatiseres. Undervisningen tager ofte udgangspunkt i hverdagen; eksempelvis aviser, madopskrifter, bygninger og deres arkitektur, naturen, kroppen, trafik og klokken. Det er væsentligt for børnenes matematikfaglige udvikling, at de arbejder konkret og eksperimenterende.

Børnene skal selv være med til at udvikle algoritmer inden for de fire regnearter; plus, minus, gange og division, således at de forstår baggrunden for algoritmerne og forstår, hvorfor og hvordan de kan bruges. I udviklingen af børnenes talforståelse og i udviklingen af algoritmerne inden for regnearterne bruger vi skriftlige notater og konkrete materialer som penge, centicubes og tændstikker. Også inden for matematikkens andre områder vægter vi brugen af konkrete materialer såsom terninger, spil, sømbræt, meterhjul mm., ligesom vi bruger skolens udearealer i undervisningen.

Den mundtlige dimension er vigtig i matematikken. Børnene skal ”tænke højt” og sætte ord på deres tanker og overvejelser, når de stilles over for en matematisk udfordring: Hvad er problemet i dette? Hvorledes kan jeg gribe det an? Hvad skete der, da jeg prøvede at gøre sådan?  På denne måde udvikler og nuancerer børnene deres matematiske sprog. Det foregår ofte i samspil med andre børn i større eller mindre grupper, så børnene supplerer, stimulerer og hjælper hinanden til at finde en god strategi i løsningen af en opgave og øver sig i at argumentere for deres valg.

Eksempler på matematikfaglige forløb kan være:

I 1. klasse arbejder vi med at lave målinger på skolen, hvor børnene bruger kroppen til at måle med. Først gætter de længden på aftalte genstande og områder, såsom boldbanen eller skolens omkreds, og derefter måler de i antal fødder, favne, skridt mm. Børnene vælger gruppevis, hvilken enhed de vil måle i, og de hjælpes ad med at registrere deres resultater. Dernæst sammenligner vi de forskellige gruppers resultater. I dette forløb øver vi begreber som længde, bredde og omkreds og børnene udvikler strategier for at registrere deres resultater. Øvelsen giver derudover anledning til en samtale om måleenheder og måleredskaber og fordele og ulemper ved at bruge disse. Vi kommer også ind på den historiske udvikling i brugen af måleenheder og måleredskaber. 

 

I 3. eller 4. klasse skal tabellerne læres, og derfor arbejder vi blandt andet med at udvikle tabelspil. Børnene skal enkeltvis eller gruppevis udvikle et spil, hvor en eller flere tabeller øves. Det kan være et brætspil, et boldspil, et terningespil, et hinkespil, en fangeleg mm.

Børnene navngiver deres spil og øver sig derefter i at forklare deres spil for hinanden i en mindre gruppe, hvorefter de i gruppen spiller og leger hinandens spil. Vi taler om spillene: Hvad fungerer godt? Hvad kunne gøre spillet bedre? Og evt. justeres reglerne, så spillet bliver endnu bedre. Her får børnene naturligvis øvet sig i tabellerne. Børnene skal tænke innovativt og kreativt, når de skal udvikle et spil, og øvelsen er samtidig sproglig, idet børnene øver sig i at give og lytte til en instruktion og når de øver sig i at give og modtage relevant og konstruktiv feedback.

 

I 6. klasse er det relevant at arbejde med statistik og diagrammer. Børnene introduceres for Danmarks Statistiks hjemmeside, der indeholder et utal af informationer om danskerne og danskernes vaner og holdninger. De vælger hver et diagram, som de analyserer og fremlægger for hjemmegruppen ud fra nogle givne spørgsmål: Hvilket tema omhandler diagrammet? Hvad vises ud af X-aksen og ud af Y-aksen? Hvilke enheder angives informationerne i og hvad er intervallet? Hvilken udvikling afspejler diagrammet? Hvad fortæller diagrammet? Hvad fortæller det ikke, som det kunne være interessant at vide?

Børnene får til opgave at studere avisen og klippe en artikel indeholdende et diagram ud, som de vil præsentere for hjemmegruppen ud fra samme spørgsmål.

Denne øvelse får børnene til at se ud i verden og forholde sig til den type af informationer, de vil støde på i læsning af avis, når de ser nyheder i TV og på internettet. Igennem dette forløb øver de sig i at læse, forstå og vurdere et diagram og at forholde sig kritisk til den måde nyheder og diagrammer er opbygget på.